søndag den 24. juni 2012

Viggas panamanske fødselsdagsfest

Fest klar - i traditionel panamansk polleta/kjole


Efter at have brugt nogle dage på at finde ud af hvordan man holder en panamansk 4 års fødselsdag, besluttede vi at kaste os ud i det. Det er helt almindelige at man bruger omkring $1000 (6000 kr) på børnefødselsdage. Og så er der mange der lige topper den og bruger meget mere....Vi ville gerne give Vigga en Panamansk fødselsdag, da vi kunne fornemme at det ville hun gerne have - og at hun gerne ville invitere sin klasse og have en piñata (en slags katten af tønden) Men kunne og gad ikke være med på det høje økonomiske niveau, så vi prøvede at lave det så godt vi kunne inden for en rimelig pris.
Jeg var først rundt og kigge på forskellige lokaler (legelande)...Og endte med noget så charmerende som BurgerKing :-) Helt forfærdeligt udansk - men børnene elsker det :-)

Burger King havde et legeområder vi lejede, De sørgede for kage og piñata fyldt med slik i Rapuntzel (prinsesse) tema. Alle fik en børnemenu, kongekroner, og drikkelse. Der var dekoreret med balloner i lyserøde/lilla. Og en Burgerking person der sørger for lege og maling i hovederne, samt højt panamansk musik :) Udover havde vi booket en dame, der kom klædt ud som disneyprinsessen/Bell, som lavede lege og danseshow med dem alle. 

Så bliver der slået til Rapuntzel piñaten


Vi skulle så selv sørge for ekstra pynt, snack til de voksne (blev Guacamole og Hummus m.m.) Og så skal alle  børnene have en gave med hjem når de går. En slags party-bag kalder de det...??? Simpelthen så åndsvagt og dyrt...men forventet. En pose fyldt med slik & gaver til alle! På alle bordene skulle der være kurve med chips, kiks og ekstra slik....Og så blev alle gaverne til Vigga puttet ned i en kasse, som man så først må åbne når festen er slut...(Og en børne fest vare altid tre timer!) Meget anderledes end vores pædagogiske hygge- komsammen....men vi er jo her! Og det var Viggas eneste mulighed for at få en Panamafest..så det fik hun.


Rapuntzel kagen


I sidste øjeblik slog vi os sammen med danske Sienna og hendes forældre, da hun også fylder 4 her i sommeren. Det gjorde os lidt tryggere, da begge hendes forældre snakker spansk, og derfor kunne stå for kommunikationen, og så gjorde det heller ikke noget at vi var to sæt om at dele udgifterne :-)
Vigga & Sienna havde en skøn dag, de legede, spiste sindsyg meget slik og nød at blive hyldet. (og fik rigitg mange skønne gaver) Vi er rigtig glade for at vi valgte at lave en Panamask fødselsdagsfest - super sjovt at have prøvet!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

qq